Nyt handicapsystem
Det seneste halve år har DGU haft drøftelser med EGA (European Golf Association) om det nye handicap system, der blandt andet medfører, at:
-10-procentsreglen erstattes af anden beregningsmetode
-årsrevision gælder for alle hcp-grupper
-resultatet fra private runder ikke længere kan bruges til handicapregulering
Hcp. Regulering efter private runder har aldrig været accepteret af EGA, og det har kun været de nordiske lande, der har benyttet sig af dem.
Fremover vil det derfor kun være muligt, at blive hcp.reguleret i turneringer (tællende) og i EDS-runder. Til gengæld vil der blive mulighed for at spille flere EDS-runder pr. uge.
Formålet med ændringerne er at få et mere retvisende handicap i overnsstemmelse med resten af Europa.
For at få foretaget de nødvendige IT-tilpasninger og få informeret klubberne vil disse ændringer først træde i kraft pr. 1. juli 2012 - Indtil da gælder de nuværende hcp.regler.
Vi vil på et senere tidspunkt informere nærmere om disse ændringer og den praktiske betydning heraf.
Piet Beke
Regeludvalget